Til vidensbase
ManagerRapport5 min.

Brief

Få overblik over teamets samtaler, find udviklingsområder og omsæt indsigterne til konkret coaching.

Formål

Brief hjælper dig med at få et samlet overblik over dine sælgeres eller mødebookeres performance, uden at du selv skal lytte alle samtaler igennem.

Briefet samler og analyserer data fra enten rollespil eller rigtige kundesamtaler og fremhæver de vigtigste tendenser på tværs af dit team. Du kan både få det store overblik og dykke ned i den enkelte medarbejder for at finde konkrete styrker og udviklingspunkter.

Brug Brief som udgangspunkt for din opfølgning og coaching. Målet er ikke bare at forstå, hvordan teamet har performet, men at finde ud af:

Hvad skal brugeren øve næste gang for at lykkes endnu bedre?

Sådan får du et Brief

1Gå til Overblik.
2Vælg: Få en brief.
3Gennemgå: Generelt, Omfang og Data, og vælg, hvad du ønsker indsigt i, eksempelvis hvilke brugere, hvilken periode og om Brief skal baseres på rollespil eller rigtige samtaler.
4Vælg, hvor ofte du vil modtage Brief. Du kan få det sendt én gang eller automatisk hver dag, hver hverdag, hver uge, hver 2. uge eller hver måned.
5Generér dit Brief. Freja samler og analyserer den valgte data og sender det færdige Brief direkte til din mail.

Det betyder, at du både kan bruge Brief til en enkelt analyse eller gøre det til en fast del af din løbende opfølgning på teamet.

Vidensbase billede
Vidensbase billede

Oversigtsstatistik

Øverst i Brief får du de vigtigste nøgletal for den data, du har valgt. Det kan blandt andet være antal opkald, gennemsnitlig score og konvertering.

Brug nøgletallene til hurtigt at forstå aktivitetsniveauet og den samlede performance og til at spotte områder, der er værd at undersøge nærmere.

Vidensbase billede

Teamoverblik

Teamoverblikket samler de vigtigste nøgletal på tværs af dine teams, så du hurtigt kan se, hvor performance skiller sig ud.

Her kan du blandt andet sammenligne aktivitet, score, konvertering, taletid og udvikling. Det gør det lettere at se, hvilke teams der performer godt, hvor der er fremgang, og hvor der kan være behov for ekstra opmærksomhed.

Brug overblikket til at finde ud af, hvor det giver mening at dykke længere ned. Det kan være et team, der har brug for mere træning, eller et team, der gør noget særligt godt, som andre kan lære af.

Vidensbase billede

AI-analyse og coaching-indsigter

Freja analyserer samtalerne og omsætter dataen til konkrete coaching-indsigter. Her fremhæves de vigtigste styrker, udfordringer og tilbagevendende mønstre i den valgte periode.

Det kan eksempelvis være, at flere medarbejdere kommer for hurtigt til løsningen, stiller for få spørgsmål eller har svært ved at sikre et tydeligt næste skridt.

Analysen hjælper dig med at forstå, hvad der ligger bag nøgletallene, og hvad der konkret kan arbejdes videre med.

Hvis den samme udfordring går igen hos flere medarbejdere, kan den bruges som et fælles træningsområde. Hvis den primært optræder hos én bruger, kan den bruges som fokus i individuel coaching.

Vidensbase billede

Individuel præstationsoversigt

Den individuelle præstationsoversigt samler den enkelte medarbejders aktivitet, score, konvertering, udvikling samt vigtigste styrker og forbedringsområder.

Brug den til at se performance på tværs af flere samtaler og ikke kun den samlede score. Det gør det lettere at identificere, hvad medarbejderen med fordel kan arbejde videre med.

1-1 Coachingbrief

Coachingbriefet går helt ned i den enkelte medarbejders samtaler og identificerer tilbagevendende adfærd, styrker og udviklingspunkter.

Når et mønster går igen, kan du se, hvor ofte det optræder i de analyserede samtaler. Det gør det lettere at skelne mellem noget, der skete i ét enkelt opkald, og en adfærd, der faktisk går igen.

For de identificerede udviklingsområder kan du få konkrete eksempler fra samtalerne, hvor du blandt andet kan se:

Hvad kunden sagde
Hvordan sælgeren reagerede
Hvad der kunne forbedres
Et forslag til en stærkere måde at håndtere situationen på

Det gør feedbacken konkret. I stedet for blot at fortælle en sælger, at eksempelvis indvendingshåndteringen skal forbedres, kan du tage udgangspunkt i en situation fra vedkommendes egne samtaler og tale om, hvad der kunne gøres anderledes næste gang.

Til sidst samler Freja de vigtigste indsigter i konkrete talepunkter, som du kan bruge direkte i samtalen med medarbejderen. De hjælper dig med at omsætte analysen til en konkret samtale med medarbejderen, uden at du selv skal gennemgå hele datagrundlaget.

Vælg gerne ét eller få fokusområder ad gangen, så medarbejderen går fra samtalen med en tydelig forståelse af, hvad der skal trænes næste gang.

Vidensbase billede

Brief skaber mest værdi, når indsigterne bliver omsat til handling.

Når du har gennemgået Brief, bør du stå tilbage med et klart svar på:

Hvad skal denne bruger eller dette team træne nu?

Det kan være et fælles fokusområde for hele teamet eller et individuelt udviklingspunkt for én medarbejder. Brug det som udgangspunkt for den næste træning i Freja, og følg udviklingen i de efterfølgende samtaler.

På den måde bliver Brief ikke bare et overblik over, hvad der allerede er sket, men et værktøj til at beslutte hvad der skal trænes næste gang.

Hvad sker der bagefter?

Brug guiden som næste konkrete handling i Freja.